HVAD ER CLAIRVOYANCE ?

Gitte Sparsø professionel clairvoyant spirituel vejleder og sparringspartner siden 1997
Du kan læse mere om clairvoyance, i en af mine bøger her ”Børn og den åndelige verden”
I 1997 lancerede jeg foredraget “Hvad er clairvoyance?” og på denne side beskriver jeg clairvoyance, hvordan jeg arbejder professionelt med det, samt afklarer de misforståelser, der ofte knytter sig til begrebet i både privat og professionel sammenhæng.
Mit værdigrundlag er spirituelt og jeg er clairvoyant.
At præcisere en vigtig forskel
Jeg møder sommetider mennesker, der siger: “Jeg er begyndt at blive lidt spirituel.”
Det giver mig anledning til at præcisere en vigtig forskel
At være spirituel, eller at have et spirituelt værdigrundlag, har intet at gøre med klarsyn, klarhørelse eller klarfølelse. Det har heller ikke noget at gøre med at være clairvoyant. At være spirituel, er et værdigrundlag. Det kan være en måde at opfatte og være i livet på, bla. med pli, adfærd og opførsel.
Jeg oplever samtidig en udbredt misforståelse af, at personlig udvikling automatisk fører til clairvoyant evne. Mange beskriver fornemmelser, indsigter eller øget sensitivitet som et tegn på klarsyn. Sådan forholder det sig på ingen måde.
Klarsyn, clairvoyance, er en medfødt evne. Man kan ikke lære at få klarsyn eller udvikle klarsyn, man er født med talentet.
På samme måde som man ikke kan lære at blive musikalsk, hvis man ikke har det medfødte talent. Man bliver ej heller musikalsk af at lære noder eller lære at spille på et musikinstrument.
Hvilke tre psykiske evner består clairvoyance af?
– Clairsentience, klarfølelse, kan trænes
– Clairaudience, klarhørelse, medfødt
– Clairvoyance, klarsyn, medfødt
Alle 3 psykiske evner benævnes i daglig tale som clairvoyance, men er dog ganske forskellige.
Clairsentience kendes ligeledes som klarfølelse, intuition, sjette sans, det at have det på fornemmelsen, indføling eller at være empatisk.
Ofte vil intens undervisning og træning i personlig udvikling udvikle en skærpet klarfølelse, hvorfor clairsentience og personlig udvikling kan opleves som stærkt forbundene.
Klarfølelse har dog intet med clairvoyance at gøre.
Clairsentience er et sanseapparat, som kan trænes og udvikles: Gennem træning kan det opleves at følelsesmæssige indtryk skærpes.
Jeg oplever endvidere en udbredt misforståelse af, at klarfølelse er det samme som intuition, det er på ingen måde korrekt.
Intuition er noget helt andet end clairsentience, altså klarfølelse. Det kan du læse mere om intuition i mine blogindlæg HER og særligt i kategorien ”Spirituel og intuitiv ledelse”
For mennesker, som arbejder med mennesker, vil det være ganske naturligt at udvikle deres empati og indføling for andre. Det gælder dog ikke alle, såfremt den oprigtige empati ikke er tilstede.
Klarfølelse opleves ofte således, at følelser er så stærke, at du kan visualisere følelsen og omdanne den til et billede, for dit indre blik.
Clairaudience er klarhørelse og et medfødt talent.
Klarhørelse kan opleves som korte talte beskeder, toner, musik eller andre lyde fra et ikke fysisk plan.
Clairvoyance, fungere i princippet som en mobiltelefon, det er trådløst
Jeg bliver ofte spurgt, hvordan det kan lade sig gøre, at jeg kan stille ind på mennesker, jeg aldrig har mødt, og som sommetider befinder sig langt væk, også på den anden side af jordkloden. En måde at forklare det på er, at clairvoyance er på ingen måde et fysisk sanseapparat. Clairvoyance, fungere i princippet som en mobiltelefon, det er trådløst og uden geografiske begrænsninger.
Når jeg arbejder clairvoyant, sker det altid inden for en aftalt ramme, i en konsultation, et forløb eller en professionel sammenhæng, hvor der er givet samtykke til, at jeg stiller ind og formidler det, jeg ser. Jeg taler aldrig om død eller sygdom, og jeg arbejder altid med respekt for menneskets frie valg.
Det kræver udpræget øvelse, erfaring og en stabil psyke at arbejde med psykiske evner.
Jeg stiller ikke ind på mennesker eller virksomheder, medmindre jeg har en udtrykkelig tilladelse. Det er almindelig etik og moral.
Clairvoyance er bla. et redskab til indsigter og udvikling.
Hvordan du vælger at forvalte indsigterne, er op til dig.
Profetier og forudsigelser, jeg kan se fremtiden
Hvordan er det er at kunne se frem i tiden, Gitte kan jeg blive spurgt om.
For mig er svaret enkelt: det er naturligt. Jeg er født med klarsyn og kender derfor ikke til at være uden denne evne. Allerede som barn kunne jeg se udviklinger og hændelser, der endnu ikke var indtruffet, både i samfundet og i konkrete produkter og serviceydelser, mange år før de blev en realitet. Jeg lærte tidligt, at omgivelserne ikke altid er parate til at modtage denne viden, og at timing og kontekst er afgørende for, hvad der deles. Det, jeg har formidlet – og det, jeg har valgt ikke at formidle – er siden indtruffet, og jeg er i dag kendt for at arbejde med fremsyn og præcision.
Jeg er fuldt bevidst om, at dette for nogle kan virke både odiøst eller vanskeligt at forholde sig til. Sund skepsis er naturligt. Alligevel har jeg igen og igen oplevet, at kunder vender tilbage efter x tid og fortæller, at det, jeg beskrev, er sket, ofte på måder, de på daværende tidspunkt slet ikke havde kunnet forestille sig.
Flere af mine profetier kan læses i min bog fra 2007, ”Børn og den åndelige verden”, hvor en række forudsigelser allerede er indtruffet i de efterfølgende år.
For mig er det naturligt at have klarsyn, jeg kender ikke til andet.
Hvordan arbejder jeg med clairvoyance
Når jeg arbejder som clairvoyant, formidler jeg det jeg ser og beskeder, der viser sig gennem klarsyn, klarhørelse og klarfølelse. Jeg fortæller ikke, hvad du skal gøre, og jeg tager ikke beslutninger på dine vegne.
Mine kunder fortæller mig ofte, at jeg skaber overblik, afklaring og ro.
Står du i komplekse situationer
Ofte når jeg fortæller en kunde om det jeg ser, er det ikke altid det giver mening, da pågældende ikke er der…. Endnu.
Står du ved et punkt i livet, hvor spørgsmålene er komplekse, og hvor du føler du ikke længere har overblik og du længes efter afklaring og ro.
Feks. i forbindelse med:
– jobskifte
– karrierevalg og karriereskifte
– ledelsesmæssige udfordringer
– kærlighed og relationer
– beslutninger i privatlivet
– andre af livets forhold
Du kan læse mere på forsiden, hvor du også har mulighed for at bestille en session.
Hvordan arbejder Gitte Sparsø med clairvoyance ?
Gitte Sparsø – clairvoyance ved job- og karriereskifte
Clairvoyance hos Gitte Sparsø kan anvendes, når spørgsmål som “Er det tid til at skifte job?” eller “Er det tid til et egentligt karriereskifte?” melder sig.
Ofte opstår disse spørgsmål, når der er en oplevelse af, at potentialet ikke længere anvendes optimalt, eller når engagement, motivation og faglig udvikling er aftaget. Det kan være vanskeligt selv at vurdere, om der er tale om midlertidig træthed eller om der er et dybere behov for forandring og måske personlig transformation.
En clairvoyance konsultation hos mig kan bidrage med indsigt i, hvad der reelt er på spil, og skabe et mere nuanceret og klart beslutningsgrundlag. Formålet er ikke at fastlåse dig i en bestemt retning, men at give dig overblik og klarhed, så du kan træffe dine valg på et mere bevidst grundlag.
Gitte Sparsø – clairvoyance og ledelse
Jeg arbejder med virksomhedsejere, ledere og beslutningstagere.
Min clairvoyance kan give dig indsigt i:
– beslutningsprocesser
– det personlige lederskab
– transformationsprocesser
– samarbejdsrelationer
– værdimæssige konflikter
– står du i ledelsesmæssige beslutninger
– strategi- og forretningsudvikling i din eller Jeres virksomhed
– ønsker du klarhed frem for flere analyser
Det er dine personlige egenskaber, også når du er under pres, der bærer dit lederskab.
Mennesker er som citroner, Når du presser en citron kommer der kun det ud citronen indeholder, nemlig citronsaft. Og sådan er det også med mennesker. Der kommer kun det ud de indeholder når de kommer under pres.
Læs gerne mere i mine blogindlæg hvor jeg indgående sætter fokus på bla., ledere og ledelse, ledelse og personlig udvikling, intuitiv ledelse og spirituel ledelse.
Clairvoyance coaching som redskab
Gitte Sparsø – clairvoyance coaching kan anvendes som et professionelt redskab.
Clairvoyance kan bidrage med indsigt og overblik. Hvordan indsigterne efterfølgende forvaltes, er altid dit ansvar.
Mange henvender sig, når de står med spørgsmål, der fylder – både professionelt og privat. Det kan eksempelvis være i relation til job, karriere eller kærlighed.
Typiske temaer kan være:
– overvejelser om jobskifte eller karriereskifte
– ledelsesmæssige beslutninger
– strategi- og forretningsudvikling i egen eller andres virksomhed
– ønsket om klarhed frem for flere analyser
– tvivl i kærlighed eller relationer
Eller når spørgsmålet i bund og grund er:
Er jeg i det rigtige parforhold, er der tale om oprigtig kærlighed, eller er relationen båret af bekvemmelighed?
Clairvoyance coaching handler ikke om at give færdige svar, men om at skabe indsigt, afklaring og et mere nuanceret beslutningsgrundlag.
Værdi for virksomheder
Gitte Sparsø er professionel clairvoyant og spirituel vejleder med strategi- og forretningsforståelse og har arbejdet professionelt siden 1997.
Det er væsentligt for mig at understrege, at clairvoyance ikke handler om selvopfyldende profetier. Mange af de udviklinger, jeg har set – og fortsat ser – formes af ydre faktorer, strukturer og beslutninger, som ligger uden for det enkelte menneskes direkte indflydelse.
Derfor opstår ofte spørgsmålet:
Hvorfor er det relevant at have indsigt i fremtidige udviklingsretninger?
I en forretningsmæssig sammenhæng kan denne indsigt være en styrke. Når man driver virksomhed, leder mennesker eller arbejder strategisk, kan et fremsynet perspektiv give mulighed for at justere kursen i tide – på en måde, der er i overensstemmelse med virksomhedens værdigrundlag og langsigtede mål.
Siden 1997 har jeg arbejdet professionelt med clairvoyance, formidling, rådgivning og forretningsudvikling for både private og virksomheder – i såvel den offentlige som den private sektor. En af mine spidskompetencer er evnen til at se frem i tiden, og jeg er kendt for at arbejde med høj præcision.
Jeg anvender clairvoyance som et fagligt redskab til at skabe afklaring, overblik og indre ro. Mit arbejde er kendetegnet ved ansvarlighed, præcision og respekt for det enkelte menneskes frie valg. Clairvoyance bruges ikke til at fastlåse beslutninger, men til at styrke beslutningsgrundlaget.
Jeg arbejder med mennesker i relation til job, karriere og privatliv – herunder ledelse og personlig udvikling. Ofte henvender mennesker sig, når de står ved vigtige skilleveje, oplever kompleksitet i beslutninger eller har behov for et klarere perspektiv på deres retning.
Foruden klarsyn kombinerer jeg spirituel indsigt med konkrete og anvendelige værktøjer og underviser i, hvordan intuition kan anvendes og udvikles på en ansvarlig, jordnær og professionel måde – både personligt og i organisatoriske sammenhænge.
I mit virke lægger jeg vægt på tillid, tålmodighed og timing som grundlæggende principper i både liv og ledelse. Jeg er en erfaren formidler, foredragsholder og forfatter og har en særlig evne til at arbejde med strategi og forretningsudvikling – herunder at sætte ord på det, som endnu ikke er formuleret, også i forbindelse med produkt- og konceptudvikling.
Etik og moral
Når jeg arbejder clairvoyant, stiller ikke ind på mennesker eller virksomheder uden udtrykkeligt samtykke.
Mit værdigrundlag er spirituelt og jeg formidler det, der viser sig gennem klarsyn, klarhørelse og klarfølelse, men:
– jeg fortæller dig ikke, hvad du skal gøre
– jeg træffer ikke beslutninger på dine vegne
– jeg arbejder med respekt for dine grænser og dit ansvar
Clairvoyance er ikke intuition og ikke personlig udvikling. Det er en medfødt evne, som kræver erfaring, træning og en stabil psyke at arbejde professionelt med.
De bedste lærere er dem, der viser dig, hvilken vej du kan kigge, men fortæller dig på ingen måde, hvad du skal se. Og det du får øje på giver genklang i dig.
Eksempel 1
For mange år siden havde jeg en kollega, som i sin fritid designede lamper til montering på bordplader, eksempelvis skriveborde. Det var meget smukke former, han arbejdede med. På et tidspunkt havde han udfordringer med det tekniske og praktiske omkring ledningen – hvordan den skulle indgå i designet uden at forstyrre udtrykket.
Jeg kan ikke længere huske, hvordan samtalen præcist opstod, men jeg sagde til ham:
I fremtiden vil der være lamper uden ledning.
Han kiggede på mig, som om jeg var landet fra månen, rystede på hovedet og gik videre med sine udfordringer. Noget tid senere stod han stadig med problematikken omkring ledningen, og jeg gentog:
I fremtiden er det ikke alle lamper, der har en ledning. De vil være trådløse.
Han svarede: “Jamen Gitte, hvordan vil du få en lampe til at lyse uden at være forbundet til elnettet?” Come on !!!!
Jeg sagde til ham: ”Lampen vil have en forbindelse til metal og gennem metal bliver det unødvendigt med ledning når den skal lyse.
Jeg ved, at det bliver sådan. Lamper vil kunne lyse uden en ledning.”
Jeg vidste det, fordi jeg kunne se det.
Han rystede igen på hovedet. Det var tydeligt, at han ikke troede på det jeg fortalte ham.
I dag har vi et helt lampeområde, hvor lamper oplades via USB , uden fast ledning. Lampen lades op med ledning og lyser uden ledning. Vi har også lamper, der oplades via solceller og lyser uden ledning.
Når jeg deler indsigter om fremtidig produktudvikling og om udvikling i bredere forstand kommer både min tekniske baggrund og min indgående forretningsforståelse mig til gode, bla. når jeg skal forklare, tegne og introducere mine kunder for nye produkter og serviceområder.
Men når du bliver præsenteret for noget, jeg ser i fremtiden, og din første tanke er: Det kommer ikke til at ske, så vil jeg blot sige dette:
Alt det, jeg har set siden jeg var barn, er sket. Alle de produkter, jeg har forudsagt gennem mit liv, er blevet til virkelighed.
Og i skrivende stund har jeg nye fremtidige produkter og serviceområder på hylden som ikke er indtruffet…. Endnu 😊
Eksempel 2
Allerede for mange år siden så jeg, længe før det blev italesat, at det ville blive essentielt for mennesker at arbejde hjemmefra, og at møder i stigende grad ville foregå online. Det var længe før, vi talte om online møder eller digitale samarbejdsformer. Jeg delte disse indsigter med forretningsfolk, som dengang ikke mente, at det kunne erstatte fysiske møder, fordi personlig tilstedeværelse blev anset som afgørende. Erfaringerne fra de senere år har vist, at der globalt opstod situationer, hvor digitale møder ikke blot var en mulighed, men en nødvendighed.
Flere virksomheder er igen begyndt at stille krav om fysisk fremmøde fem dage om ugen. Denne tilgang vil udfordrer virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. For mange medarbejdere er fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde blevet en integreret del af deres værdigrundlag og arbejdsliv. Balance mellem arbejdsliv og privatliv, ”Work life balance”.
Et andet område, jeg tidligt har set udvikle sig, er forsikringsbranchen, særligt inden for omsorgs – sundhedsforsikringer.
På det tidspunkt var interessen begrænset, men i dag er sundhedsforsikringer blevet et centralt fokusområde for både virksomheder og private. Udviklingen har bekræftet, at sundhed og forebyggelse er blevet strategiske faktorer, ikke blot individuelle anliggender.
Et tredje område, hvor jeg gennem mange år har set en markant udvikling, er sundhed – og helbredsområdet. Jeg har længe peget på, at vi i stigende grad selv vil kunne teste og monitorere vores sundhed hjemmefra. I dag ser vi denne udvikling i form af digitale løsninger, apps og tests.
Udviklingen bevæger sig fortsat i retning af mere individualiseret viden om kroppens behov.
Det fjerde og femte, der lander har jeg ligeledes vidst i mange år.
Følg med og modtag mere inspiration
Følg med på mine sociale medier og eller tilmeld dig mit nyhedsbrev og vær blandt de første, der modtager inspiration.
Kontakt Gitte Sparsø
Kan træffes på telefon +45 5593 0404 kun tidsbestilling. Bedst mellem kl. 9 – 10
SMSer besvares ikke.
Kontakt
Intuitiv Management v/ Gitte Sparsø
Sandviggaard
Sandvigvej 35, 4735 Mern