Forelsket i livet

 In Uncategorized

Træer og buske grønnes….. det er dejligt forår ….. det føles som glade champagnebobler i kroppen og 1000 sommerfugle i sjælen…… Det føles som at være forelsket i livet.

Unikt forår

Forestil dig, du tillader dig selv, at stoppe op i din travle hverdag og sanse dette unikke dejlige forår.

Du giver dig tid at følge de ganske små udviklinger, der sker i naturen hver dag.

Måske tager du for givet, naturen har sine fire årstider….  og du blot ind imellem standser op og betragter et træ og en blomst. Du bemærker ikke de små forandringer, der kontinuerligt, og hver dag, er i naturen.

Forestil dig naturen er som livet.

Dit blotte øje opfanger ikke den daglige udvikling og forandring, men over tid opdager du forandringer og udviklinger.

Du kan se når træer og blomsterne springer ud, men den tid træerne og blomsterne har anvendt på stille og roligt at samle kræfter og saft på at springe ud, har du ikke bemærket.

Sådan er det også med menneskers udvikling. Den stille udvikling, der foregår i sjælen, kan nødvendigvis ikke måles.

 

Ikke alt kan måles

Hyppigt forventes det alting og alle handlinger skal og kan måles. Du kan konstatere, bevise og måle når du har rykket ” glasset fra A til B”…….

En stille udvikling i sjælen kan ikke altid måles med det samme.

Det er ganske som naturen. Selvom det umiddelbart ved første indtryk ser ud som om, at beplantningen, træerne og blomsterne ser ud som i går, er det på ingen måde det samme som i går. Beplantningen har udviklet sig. Bladene er sprunget lidt mere ud og græsset er groet en anelse mere…. særligt der hvor du har vandet det 

 

Tiden er din

Forsøg at være overbærende med dig selv når du ikke umiddelbart kan se og måle din udvikling på dit ydre plan, for der sker kontinuerligt udviklinger på dit indre plan, i din sjæl.

Prøv at give dig selv tid til at sanse udviklingen både i naturen og dig selv.

Har du tænkt over at ”tid” stavet bagfra er …. Dit.

Tiden er din…… jeg ønsker dig på alle måder et smukt forår.

 

Hjertelige tanker

Gitte Sparsø

Recent Posts

Leave a Comment

Kontakt Gitte

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search